Cool Faktoren
Hvorfor spiller man?
Svaret afhænger af, hvem man spørger. De mest hyppige svar er: på grund af spændingen, pengene og fællesskaberne omkring spillene. Erfaringerne siger dog, at man både mister penge og venner ved overdrevent spil. Om man også mister spændingen ved at spille, er mere kompliceret at svare på, men i takt med at man mister penge, bliver det i hvert fald en anden form for spænding. At deltage i et fællesskab giver identitet og prestige. I mange virtuelle spil lægger du din profil frem, og du øger respekten om dig ved vinde eller styrke din avatar. I pengespil kan man måske også opnå prestige, fordi man tør satse, men det er dyrt i tid og penge at holde prestigen ved lige. At spille og at være på stoffer. Det er en sammenligning, som mange rusmiddelforskere fremfører. Man bliver afhængig af det, der først var en rus og siden blev en besættelse, som hjernen eller kroppen fortsat kræver.
Er det cool at spille?
Det er i hvert fald cool at vinde. Tabene glemmer vi ofte, eller vi gemmer dem af vejen.
En pengespiller er en person der tør satse, bluffe, gennemleve ekstreme situationer – med andre ord kan være cool. Vi ser det på film, og vi læser om det på sportssiderne. Men det er de færreste pengespillere, der sidder om det grønne spillebord, badet i projektører og publikums opmærksomhed. De fleste sidder alene hjemme foran skærmen og satser, vædder og udfylder spillekuponer. De mangler opmærksomheden. Og fællesskabet.
Er det cool?
I dette tema skal du kunne:
- læse ekspertinterview med fokus på faktuelle oplysninger
- diskutere begreberne cool og coolfaktor på baggrund af beskrivelser
- sammenholde indhold i forskellige faglige tekster
- diskutere begreberne ungdomskultur og identitetsarbejde
- læse en vanskelig faglig tekst med udbytte
- skrive blogindlæg
- lave udkast til mediekampagne
At være cool vil sige, at man er i stand til at bevare fatningen i pressede situationer. Man går ikke i panik. At være cool er også en rolle, man kan påtage sig, en måde at sætte sig selv i scene på for at opnå beundring hos andre.
”Der er nogle træk ved poker, som er typisk maskuline. Det er en kappestrid, hvor det drejer sig om at vinde over andre. Man skal turde hævde sig, skille sig ud og tiltrække opmærksomhed, men samtidig være cool. Selve intensiteten og det farlige i spillet – at der virkelig står noget på spil – appellerer også til nogle typiske drengetræk. Processen bliver understøttet af film og tv-udsendelser, hvor pokerhajer bliver fremstillet som seje machotyper, der kan psyke de andre. Poker fremhæver og forstærker nogle træk, som allerede er til stede – eller som de unge gerne vil være indehavere af.”
(citat af ungdomsforsker Jens Christian Nielsen)
Pokerspil er noget andet
Det farlige ved pokerspil er, at det giver mulighed for en positiv gevinstforventning.
- Pokerspillere kan vinde rigtig mange penge, det er ikke ualmindeligt at vinde 20.000 kr. på en nat. Mange pokerspillere mener, at det de taber i starten, er lærepenge, fortæller Henrik Thrane Brandt, der er faglig leder i Center for Ludomani (CfL).
- Der er en hel anden kultur i poker. Her har de hjemmesider og forum, hvor de drøfter spillet. Der er litteratur, hvor der læses om pokerspillet. Det er en hel videnskab, selvom selve spillet jo ikke er mere kompliceret end som så.
- Man dyrker spillet, man forstiller sig. Spillet er sat op, eksponeret. En automatspiller er ikke særlig smart – men en pokerspiller! (…)
Alle taler om pengene
Ludomani bliver ofte forbundet med tab af penge. Tab af tid, koncentration, nærvær og sociale relationer er på sigt et langt større problem. Det bekræfter en tidligere ludoman:
− Jeg tror ikke, det er pengene, men mine omgivelser, det sociale, jeg har mistet. Det betyder noget.
Henrik Thrane Brandt genkender dette:
- En del bruger pokerspillet som strategi for at håndtere noget i deres liv, som er vanskeligt. De kan koble af i spillet for stress, store forventninger til sig selv mv. Det er ikke udelukkende for pengene, men også for at få fred og ro, og pludselig hænger de i spindelvævet. De har svært ved at få deres sociale, fritids- og arbejdsliv til at hænge sammen, da spillet fylder fysisk og psykisk alt for meget i deres hverdag.
Der er meget at tabe
På Ludomanikurser på CfL arbejdes der meget bevidst med tab på alle niveauer, fortsætter Henrik Thrane Brandt:
- På kurserne bliver det tydeligt for den enkelte, at spillet koster mere end penge. Det tager oplevelserne fra en på alle mulige fronter i livet. Penge, uddannelse, tid, kæreste/dårlige forhold mv.
Benedicte Ejlers, souschef i CfL, kan supplere:
- Behandling på CfL handler om at genskabe en tilværelse, der atter rummer sociale relationer og værdier, hvilket er meget svært og tager lang tid.
En anden tidligere ludoman, oplever, at man som ung i dag helst skal vise, at man har mange penge.
- Det er en udvej at spille, hvis man ikke føler, man har noget at gi’ – både hvad angår selvtillid og økonomi.
Nina Wittendorff, ph.d. stipendiat, Center for Ungdomsforskning, er helt enig:
- For de fleste unge er spil en social aktivitet på linje med andre sociale aktiviteter. Unge deltager i spil på samme måde, som de konsumerer alt muligt andet: musik, tøj, andre former for underholdning på et marked, der er direkte rettet mod unge og unges forbrug. Der er ret meget på spil for de unge, og det betyder, at hvis man fejler i spillet, fejler man som ung i det hele taget. Derfor kan det være rigtig svært at få eventuelle spilproblemer frem i lyset. Den sociale isolation er rigtig hård, fordi den ikke kun gælder spilfællesskabet.
(kilde: Henrik Poulsen og Center for Ludomani)
Unge spiller først og fremmest pengespil for underholdningens og spændingens skyld. Først på en tredjeplads over motiver til at spille kommer muligheden for at vinde penge. Dernæst at spille, fordi vennerne gør det. En tilsvarende undersøgelse af voksnes spillemotiver har tidligere vist, at voksne primært spiller for at vinde penge. Det kunne tyde på, at unges forhold til spil og forbrug af spil er en del af ungdomskulturen.
(Kilde: Pengespil blandt unge – en rapport om 12 – 17-åriges spillevaner, SFI 2008)
Den svenske spilforsker Ove Svensson har i sin forskning fremhævet, at unges pengespil og den risikoadfærd, der knytter sig til unges pengespil, ofte rummer iscenesættelse af den unge som sej, ældre og voksen. At drikke alkohol og spille pengespil er for mange et billede på det at være voksen. Risikoadfærd er et integreret element i de unges identitetsarbejde og deres ”voksentilblivelse” - det at blive og gerne ville være voksen.
(Kilde: Unge og gambling, CEFU 2008)
SPIL SPILLET
(…)
Ret hurtigt finder man ud af, at det ikke er så forskelligt at vinde og tabe. Begge dele rummer denne enorme spændingsoverbygning; jo højere indsats, jo større spænding og jo mere intens en oplevelse. Det er en af årsagerne til, at man ender med at satse to eller fire tusinde dollars pr. kast, for hvad enten man vinder eller taber, så har man stadigvæk 85 procent af oplevelsen, og man får stadigvæk 90 procent af spændingen. Det er ikke ligefrem sjovt at tabe. Faktisk er der ikke noget sjov med i det, men ophidselsen, det svimlende adrenalinchok, er stort set det samme, hvad enten jetonerne kommer tilbage til en selv, eller lander i dealerens kasse. Det er noget man kun kan forstå ved at spille. Ellers forsøger man at finde ud af hvad der er så fantastisk ved chokolade, uden nogensinde at have smagt det. Spillerne ved det, fordi de har prøvet det gang på gang. Det strider så meget mod sund fornuft, at det bliver en hemmelighed. Selv hvis man ser det på film eller læser det i en bog eller får det fortalt af en ven, så vil man ikke tro på det. Men spil spillet ”et hvilket som helst spil, med en betydelig indsats, så vil du vinde det. Det handler ikke om hvorvidt man vinder eller taber, det handler om at man spiller.” (Barthelme & Barthelme 1999)
(Ole Bjerg: For tæt på kapitalismen, 2008)
Sociolog og forsker ved Copenhagen Business School. I sin bog For tæt på kapitalismen undersøger han problemadfærd om narkomani, spekulation og ludomani som ekstremer af kapitalismens væsen.
OPGAVER
Læs uddraget af interviewet med medarbejdere ved Center for Ludomani: Poker er noget andet.
- Gør rede for tekstens hovedsynspunkter. Hvad er det største problem ved at spille poker, ifølge Henrik Thrane Brandt?
- Overvej om der er forbindelse mellem at ville være cool og behovet for at spille poker, som medarbejderne ved Center for Ludomani beskriver.
Sammenhold interviewet med forskningsrapporternes karakteristikker af unge pokerspillere (faktabokse).
- Kan du se nogen overensstemmelse med medarbejdernes erfaringer og forskernes analyser?
- Hvorfor tror du, at der er forskelle mellem unge og voksne pokerspillere i deres behov for at spille?
- Beskriv, hvad du forstår ved ungdomskultur og ”identitetsarbejde”. Hænger de to begreber sammen?
- Diskuter hvem der sætter reglerne/normerne: Er det dig selv, dine kammerater, dine forældre?
Læs uddrag af Ole Bjergs bog For tæt på kapitalismen
- Gør rede for tekstens hovedsynspunkter. Hvad er det, der driver spillet og spilleren?
- Diskuter synspunktet om, at det ikke handler om at vinde, men om at spille.
Produktion
- Skriv et blogindlæg om coolfaktor og spil. Er det cool at spille?
- Lav udkast til en kampagne, hvor I sætter coolfaktoren på hovedet: Det er cool at sige fra, når venner inviterer dig med i spil.
- Lav en videofilm, der handler om coolfaktoren.