Dit indre kompas
Et kompas er et måleinstrument, der viser retningen mod et mål. Psykologerne mener, at vi også har et indre kompas, der hjælper os med at udvikle os i den retning, vi ønsker. Din udvikling er bestemt af mødet mellem ydre faktorer som kammerater, medier og skole og dine indre motiver som lyst, ambitioner og følelser og behov for andre. Det gælder for os alle. Vi styrer, og vi lader os styre. De ydre faktorer kalder vi for vores livsverden. De indre motiver for psyken. Mødet mellem dit indre og det ydre former din identitet. I de sociale medier på nettet kan du eksperimentere med din identitet.
Livsverdnerne afhænger af, hvem vi er. Pige eller dreng. Nørd eller festabe. Barn eller ung. Ung eller voksen. Glad eller ligeglad med at spille på nettet. Vi indtager forskellige roller i forskellige sammenhænge, og vi optræder på forskellig måde i konflikter med andre. Når du bruger meget tid på at spille på nettet, svækker du din livsverden. Du risikerer at isolere dig.
Dit indre kompas styrer din adfærd i din livsverden. Det er fx interessant, at flere undersøgelser viser, at unge problemspillere mobber mere end andre, og de er også selv mere udsat for mobning. De samme problemspillere har også mindre opmærksomhed fra deres forældre. De passer sig selv i højere grad. Og kriminalitetsgraden er højere blandt unge problemspillere end blandt andre unge.
Der er altså noget der tyder på, at man mister sit indre kompas, hvis man har problemer med at styre sin spilafhængighed. Dit indre kompas handler om selvkontrol.
I det tema skal du kunne:
- læse en fagtekst om en sociologisk undersøgelse med tilfredsstillende udbytte
- læse en kortere tekst på norsk bokmål
- forstå individets placering i sin livsverden
- forstå og diskutere Internettets – og andre mediers – betydning for dit og andres liv og selvforståelse
Sociologer skelner mellem vores livsverden og systemverdenen.
- Vores livsverden er den umiddelbare hverdagsvirkelighed, som vi deltager i gennem familie, skole og fritid. Her bliver vores sprog og bevidsthed formet.
- Systemverdenen er den regulerede del af virkeligheden, hvor vores handlinger og tanker er reguleret af ”systemet”, fx regler og adfærd ved pokerbordet, procedurer i netbanken eller i forbindelse med flyrejsen.
Trivsel og risikoadfærd blandt gamblere og andre unge - spørgsmål og svar
Unge og gambling – 12-17-åriges pengespiladfærd i et risiko- og trivselsperspektiv er den lange titel på en undersøgelse som Center for Ungdomsforskning (populært kaldet for cefu) udgav i 2008.
Forfatterne Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen og Nina Wittendorff gennemførte telefoninterview af 3814 unge og bearbejdede derefter deres svar i statistiske oversigter og analyser.
Trivsel og risikoadfærd blandt gamblere og andre unge - spørgsmål og svar
Hvilken rolle spiller vennerne?
Gamblerne er oftere blevet introduceret for pengespil af deres venner og har i højere grad venner, der jævnligt spiller pengespil. Både gamblere og andre spillere angiver, at deres primære motiver for at spille er, at det er underholdende, spændende og giver mulighed for at vinde penge. Langt flere gamblere end andre spillere motiverer imidlertid ydermere deres spil med, at deres venner spiller, og at det giver status blandt vennerne.
Hvordan er gamblernes forbrug, fritid og skoleliv?
Gamblerne bruger flere penge på forbrug end de øvrige unge i undersøgelsen. De får flere penge af deres forældre og tjener flere penge på fritidsjob. Gamblerne bruger langt flere penge end de øvrige unge på tøj, alkohol og tobak, fastfood og slik, computerspil på nettet samt mobiltelefon. Og de har i højere grad end de øvrige unge adgang til disse penge via bl.a. netbank. Majoriteten af såvel gamblere som de øvrige unge går til en fast fritidsaktivitet hver uge. Også en majoritet af begge grupper dyrker regelmæssigt motion, men gamblerne dyrker oftere motion alene, ligesom de oftere dyrker fitness som motionsform. Flere gamblere end andre unge bruger nettet dagligt. Til gengæld hjælper de sjældnere til derhjemme, ligesom de sjældnere laver lektier. Færre gamblere vurderer da også, at de klarer sig godt i skolen end andre unge – selvom de fleste dog oplever, at de klarer sig godt i skolen.
Hvordan er gambleres sociale relationer?
De fleste unge har et godt forhold til deres forældre. Det gælder også gamblerne. Dog oplever færre gamblere, at deres forældre følger med i, hvad de foretager sig, og hvem de er sammen med i fritiden. Markant færre – men dog et flertal – af gamblerne fortæller desuden deres forældre om personlige problemer. Gamblerne gør da også mere brug af deres venner end af deres forældre, hvis de har personlige problemer. For de øvrige unge er det lige omvendt – de gør mere brug af deres forældre end af deres venner – selvom de bruger deres venner lige så meget som gamblerne. Flere af gamblerne end af de øvrige unge oplever, at de ikke har nogen at henvende sig til, når de har personlige problemer.
Hvordan er gambleres risikoadfærd?
Markant flere af gamblerne end af de øvrige unge har prøvet at ryge cigaretter inden for den seneste måned. Alkohol er også mere udbredt blandt gamblere end blandt de øvrige unge, om end forskellen er knap så stor. Kun en lille minoritet af alle de unge i undersøgelsen har røget hash inden for den seneste måned, om end det gælder flere gamblere end øvrige unge. Også kun en lille minoritet af de unge har begået kriminalitet inden for den seneste måned – igen dog flere gamblere end andre unge. Desuden har flere gamblere end øvrige unge været involveret i mobning inden for den seneste måned – men også blandt gamblere er det et minoritetsfænomen.
Hvordan er gambleres trivsel?
Forholdsvis mange af de unge i undersøgelsen viser tegn på psykiske og relationelle problemer. Det gælder dog i højere grad gamblerne end de øvrige unge. Især pige-gamblerne er ramt. Der er således flere gamblere, der angiver, at de har følt sig ensomme, nedtrykte eller deprimerede inden for den seneste måned. Der er også flere, der angiver, at de har manglet selvtillid og oplevet koncentrationsbesvær.
(Kilde: Unge og gambling – 12-17-åriges pengespiladfærd i et risiko- og trivselsperspektiv af Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen og Nina Wittendorff, Center for Ungdomsforskning 2008)
- Spillene er lett tilgjengelige
- Spillene er raske – du får rask tilbakemelding på tap og gevinst
- Du kan spille 7 dager i uken – 24 timer i døgnet
- Du kan spille hjemme hos deg selv
- Ingen andre ser at du spiller
- Det er lett å betale og pengene kjennes ikke ekte
- Det er lett å ”miste sig selv” – glemme tid og sted
- Du kan delta i flere spill samtidig
- Det er lettere å spille bort gevinsten enn å ta den ut
(kilde: Pengespill på Internett – har du kontroll?, 2011)
Gambler bruges som en fællesbetegnelse for ludomane, problemspillere og risikospillere.
- Risikospilleren er optaget af spil og muligheden for gevinst. Hans spil er overvejet og planlagt, han har prøvet at vinde, men spillet griber ikke voldsomt ind i privat- og studie/arbejdsliv
- Problemspilleren bruger meget tid på spil. Han læser bøger om spil, udregner gevinstchancer, analyserer og vurderer. Spil lægger beslag på meget energi, fysisk som psykisk. Omgivelserne mærker ofte ændringer i adfærd. Pengeforbruget øges, men økonomien hænger stadig sammen.
- Ludomanen er afhængig af pengespil. Spillet er det centrale, venner, lektier/arbejde og fritidsinteresser nedprioriteres. Gælden er voksende, og der er risiko for isolation.
(kilde: Michael Bay Jørsel, leder af Center for Ludomani)
OPGAVER
Læs uddraget fra Unge og gambling – 12-17-åriges pengespiladfærd i et risiko- og trivselsperspektiv
- Find de steder i artiklen, I har svært ved at forstå. Diskuter dem, indtil I forstår dem.
- Lav en profil af en gambler på baggrund af de oplysninger, I får i artiklen. Hvilken adfærd udviser gambleren i forhold til en, der ikke gambler?
- Sammenhold artiklens beskrivelse af en gamblers livsverden med faktaboksens oplysninger om pengespil på nettet. Kan I finde nogle sammenhænge?
- Diskuter faktaboksens oplysninger om pengespil på nettet.
- Tag først stilling til om der er nogle norske ord og udtryk I skal have forklaret. Prøv først selv at gætte betydningen.
- Opstil for hvert af de ni punkter en regel for jeres indre kompas. Hvordan kan man øve selvkontrol?
- Diskuter udsagnet om, at ”forholdsvis mange af de unge i undersøgelsen viser tegn på psykiske og relationelle problemer.”
- Hvad vil det sige at have ”relationelle problemer”?
- Hvorfor tror I, at mange unge har psykiske og relationelle problemer?
- Diskuter alle spørgsmålene i grupper, skriv jeres synspunkter ned og lav en samlet konklusion i klasseplenum. Gem jeres konklusion.
- Præsenter jeres egne livsverdener for hinanden.
- Hvad oplever I i løbet af en dag?
- I hvilke sammenhænge og i hvilke institutioner møder I andre, og hvem møder I?
- Hvad bruger i Internettet til?