Spilafhængighed skal forebygges

(…)

Der har længe været fokus på at forske i og forebygge om alkoholmisbrug med efterfølgende oplysning og kampagner til både unge og voksne. Vi er imidlertid ikke opmærksomme på, at vi har en spillekultur, der også kan føre ud i misbrug, og at vi har haft den længe. Centerets forståelse tager udgangspunkt i WHO’s klassifikationssystem.

- Det væsentlige er ikke, at du kan miste en masse penge, men at du bliver besat af spil, og at dine tanker kun kredser om spil. Ludomani er en uhensigtsmæssig spilleadfærd, fortæller Benedicte Ejlers, souschef i Center for Ludomani.

Det bekræftes af en tidligere spiller:

- Jeg tror ikke, det er pengene, men mine omgivelser, det sociale, jeg har mistet. Det betyder noget.

Benedicte Ejlers siger: - Når du har så meget fokus på spil, skriver du dig ud af et socialt fællesskab. Unge risikerer, at deres identitetsdannelse og personlige udvikling går i stå, og at de ikke får lært sig elementære sociale kompetencer, og hvordan man opbygger et socialt netværk, og hun fortsætter:

- De, der kommer hos os, er da heller ikke selv i tvivl: De er blevet isolerede mennesker. De har ikke længere nogen fritidsinteresser, og de er gledet ud af deres venskaber, så deres netværker er uhyggeligt små.

- Det er på høje tid, at der kommer mere fokus på forebyggelse af spilafhængighed blandt unge, bekræfter Nina Wittendorff, ph.d. stipendiat, Center for Ungdomsforskning, og hun fortsætter:

- Man skal være opmærksom på, hvilke perspektiver forebyggelse sker ud fra. Forskning i unges risikokulturer peger på, at en masse ting ofte sættes på spidsen i ungdomskulturen, som for eksempel deres forbrug af spil, men at voksnes viden om de risici, der er forbundet med spillet, ofte ikke er den rette måde at få de unge i tale på. De unge vælger jo at spille, netop fordi det er forbundet med en vis risiko. Man skal ikke kun tale om, at det er farligt. Man skal også have respekt for de unges fascination af spillet. Forebyggelsen skal starte i skolen

CfL ønsker at komme ud på skolerne og oplyse lærere og elever om risici og konsekvenser og diskutere holdninger til spil.

- Når jeg tænker forebyggelse, tænker jeg ikke strikse forbud og faste regler for, hvor meget tid og hvor mange penge de unge må bruge på spil, siger Benedicte Ejlers. Hun mener, at det er vigtigere, at de unge får viden, mulighed for diskussion og refleksion for på den måde selv at bidrage til at en spilpolitik på skolen.

- Jeg tror der skal være forebyggelseskampagner, der svarer til kampagner om sikker-sex, oplysning til forældrene, på forældremøder på skolen, diskussioner om spil på linje med, hvor meget de unge må drikke, mener en mor til en ung pokerspiller.

- Vi er ikke opmærksomme nok, det er vigtigt at holde øje med de børn, der isolerer sig. Børn skal ikke være for meget alene med computeren. Forældre ved ikke nok om, hvad deres børn laver på computeren.

(kilde Henrik Poulsen og Center for Ludomani)