Skal vi spille ludo?
Det er en naturlig del af vores kultur at vi leger og spiller. Med hinanden, mod hinanden og måske nogle gange alene mod ”systemet”.
Vi spiller Matador (tilfældighedsspil) og Klods Major (færdighedsspil) i sommerhuset, i nogle familier leger man gavepakkeleg til julefrokosten, vi køber en Lottokupon (tilfældighedsspil), når vi handler ind. Men hvorfor gør vi det?
Fordi det er sjovt, og fordi det skaber en social ramme for os. Vi oplever en hyggelig stund i et fællesskab.
Men der er også en spænding forbundet med spillet. Hvem vinder? Hvordan avancerer man bedst og hurtigst? Hvem taber? Nogle gange er der en præmie til vinderen eller en opgave til taberen. Den der taber, dømmes til at tage opvasken eller gå i supermarkedet efter is.
En tredje faktor, der spiller ind, er drømmen om den store gevinst. Drømmer du dig ikke med til bounty-øen på Lottos reklamer? Har du ikke drømt om, hvad du ville bruge to millioner til, hvis du vandt? Håbet og drømmen får os til at spille og tage chancen.
Vi bliver altså fanget af at spille af flere grunde: Legen og fællesskabet, spændingen og æren eller drømmen om den store gevinst. Men vi kan blive så fanget, at vi ikke kan komme fri ligesom fluen på det sukkersøde fluepapir. Så er vi problemspillere med risiko for at udvikle ludomani, dvs. en ukontrolleret afhængighed af at spille.
Hvor er grænsen mellem ludomani og hyggespil? Nogle kan finde ud af at administrere at spille, mens andre får så meget adrenalin ud af at spille, at de ikke kan lade være og ikke tænker over konsekvenserne. De tænker faktisk ikke på andet end at spille.
Andre igen bruger det som en virkelighedsflugt, hvor de kan gemme sig fra deres dagligdag eller bliver fascineret af spilverdenen, hvor man kan drømme om den store gevinst. Hele tiden og i en evighed.
I dette tema skal du kunne:
- læse en fagtekst fra Dagligliv i Danmark
- indsamle oplysninger om spillevaner og registrere dem i programmet Wordle
- Spil er forbundet med leg
- Spil er underholdning og spænding
- Spil er en del af vores kultur
- Spil indeholder mulighed for at vinde
- Spil er let tilgængeligt
- Spil rummer elementer af virkelighedsflugt og tilbyder et attraktivt miljø
(Kilde Ludomani II, SFI 2006)
Spil kan defineres som en aktivitet, hvor
- To eller flere personer enes om at spille noget.
Det kan være om resultatet af en fodboldkamp eller udfaldet af en atletikturnering eller af et spil, hvor de selv er involverede. Der kan også være tale om en pengemæssig overførsel mellem en spiller og en bookmaker. - Større eller mindre pengebeløb skifter ejermand alt afhængigt af, om man vinder eller taber.
- Resultat af spillet ikke kendes på forhånd.
Dette er selve essensen ved spil. Ingen kender – eller kan være fuldstændig sikre på - hvorledes udfaldet vil blive. Held og chancer indgår altid som væsentlige faktorer, når der spilles. Den enkelte spiller kan dog i nogen grad selv påvirke sine chancer for et godt udfald afhængigt af, hvilken spilletype der aktuelt er tale om. - Spilleren deltager aktivt
Det er i sagens natur nødvendigt, at den enkelte person involverer sig aktivt i spillet enten ved at indløse en kupon i kiosken eller ved at placere sine jetoner ved rouletten. Hvis ikke man deltager aktivt i et spil, kan man ikke vinde.
(Kilde: Michael Bay Jørsel Ludomani ikke flere indsatser, tak!, Gyldendal, 2003)
Vi er alle spillere
Vi er alle spillere. Det ligger i den menneskelige natur, at vi indimellem tager chancer, og spil om penge kan – i en meget generel form – defineres som at tage chancer. Det er den mere alvorlige del af at spille.
Ordet spil kan i en anden sammenhæng erstattes af ordet i leg. Når vi spiller, leger vi. Det er en fornøjelig måde at tilbringe tiden på. Og livet må nødvendigvis indeholde større eller mindre elementer af leg, hvis ikke det hele skal gå op i alvorstunge forpligtelser og kedelig monotoni. Spillet og legen er næsten lig med vores dagdrømme om, hvordan vi allerhelst ville tilbringe livet. Det er mentalt og helbredsmæssigt nødvendigt, at vi en gang imellem holder frikvarter fra det stressende arbejde og de mange alvorlige pligter i et nutidigt industrisamfund. Vi ville bryde psykisk sammen, hvis vi ikke indimellem spillede, læs: legede os væk. Det er sikkert derfor, at vi kan se voksne mænd og sommetider ikke helt unge kvinder tumle rundt på sportspladser eller i idrætshaller, mens de spiller/leger og et kort øjeblik nyder at bruge kroppen til noget andet end det, de sædvanligvis bruger den til: arbejde.
Dette er én måde at definere spil på. Spil er en form for leg, og de fleste vil uden tvivl nikke ja til, at det er der ikke noget galt i. De fleste vil sikkert også nikke ja til, at der ikke nødvendigvis er noget galt i at tage chancer og spille om penge. Blot det ikke tager overhånd og vedvarende holdes inden for nogle fornuftige økonomiske rammer.
(…)
Spil er en socialt accepteret aktivitet
Spil er blevet god tone. Langt den overvejende del af befolkningen spiller enten jævnligt eller satser fra tid til anden et større eller mindre pengebeløb i håbet om, at Lykkens Gudinde står den kække spiller bi. Med klingende mønt til følge. For blot få år siden havde spil et mere blakket image. Når talen dengang faldt på spil, fik mange straks et billede på nethinden af et skummelt, tilrøget baglokale med en dunkel belysning. Her sad en mindre gruppe ad midaldrende mænd omkring et rundt bord, svedende, halvskaldede, iført Hammerthor netundertrøjer, nervøst skulende til hinanden, mens de omhyggeligt holdt deres kort så tæt ind til kroppen, at man skulle tro der var tale om kronjuvelerne.
Ældre amerikanske westerns hjalp ligeledes med til at fastholde billedet af spil. En mand var en mand og et ord et ord og uoverensstemmelser blev som regel klaret ved hjælp af en Colt 45 eller et spil kort. Udgangen var givet: Enten blev du skudt, eller også blev du økonomisk ruineret. Senere kom film, som Hajen med Paul Newman, Sidste stik med Robert Redford og Paul Newman, The Colour of Money med Tom Cruise og Casino med Robert de Niro.
Sådan er det ikke længere. Langtfra. I dag kan der spilles døgnet rundt i Danmark. Fra tidlig morgen til sen aften. Og er man fortsat frisk på mere spil, kan man opsøge internettets mange spillemuligheder eller de mere grå spilleudbud. Der findes næppe heller den radio- eller tv-station eller den avis eller det ugeblad, der ikke fra tid til anden har en konkurrence eller et lotteri kørende med store præmier til de (få) heldige. Et hurtigt sats på lykkens roulette, en Quick-Skrab i forbifarten eller en LynLotto, sådan bare for sjov, er blevet en folkeforlystelse.
(Kilde: Michael Bay Jørsel: Ludomani ikke flere indsatser, tak!, Gyldendal, 2003)
"Spil er barnet af griskhed, broderen til laster og faderen til skadelige handlinger."
George Washington, amerikansk præsident, i et brev d. 15. Januar 1783
Ordforklaringer
monotoni – ensformige gentagelser
Lykkens Gudinde – talemåde, et idiom, for heldet
Colt 45 – stor – berømt og berygtet - tromlerevolver
Drikke, tobak og spille kort
Ledige stunder kunne folk forslå med at spille kort, hvad enten det var på værtshuset eller ved kongens hof. Kortene bar samme kendetegn som i vore dage for klør og spar, mens hjerter og ruder ofte erstattedes af en mønt og et bæger. Foruden et spil kort i Nationalmuseet er bl.a. et spil, der o. 1720 har tilhørt dronning Anne Sophie, bevaret. Vi har hørt, at toldskriveren fra Helsingør, mens han i værtshuset ventede på guldsmedesvenden, tog et gammelt spil kort, der lå i værtshusets vindue og med dette lagde to eller tre gange, hvorved det tilfaldt ham at betale skænken. De spil, der var mest yndet, når det ikke drejede sig om så enkel en sag, var lanter (femkort), l’hombre (af spansk hombre, menneske) og skervensel. Det sidste spil omtales tidligst her i landet i 1677, men det blev til gengæld dyrket med lidenskab i alle kredse. Navnet er egentlig en betegnelse for knægtene i spillet (den bekymrede Wensel). Man brugte jetons og regnepenge. Man kunne også rafle med terninger eller kaste med tre terninger i passedix (det vil sige gå over ti) eller spille tric-trac, der kaldtes trok-tavl på dansk. Og den utrættelige Jens Bircherod noterede i sin dagbog den 3. januar 1677: ”Hos min gode ven Christian Lavridsen Wellejus tilbragte jeg i hans moders hus den hele eftermiddag med bræt-spil og fortrolig samtale.” Skakspillet var især yndet af fornemme personer, og prægtigt udskårne, indlagte eller forgyldte brætter og figurer blev bortgivet ved passende lejligheder.
(Kilde: Steensberg, Axel m.fl.: Dagligliv i Danmark 1620-1720, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1969)
skænken – en glas øl, at skænke op
jetons og regnepenge – ikke gangbare mønter, der repræsenterer rigtige penge
OPGAVER
Læs teksten Vi er alle spillere
- Gør rede for artiklens hovedsynspunkt.
- Diskuter forholdet mellem at lege og at spille med udgangspunkt i artiklen.
Læs teksten Drikke, tobak og spille kort
- Gør rede for hvilken funktion spil havde tidligere, ifølge teksten, og sammenlign det med i dag.
Inddrag faktaboksene om motivation og spiltyper.
I skal lave lister over spil i har spillet og spiller nu samt en liste over, hvad voksne spiller. Listerne overfører I til emneskyer (wordle).
- Hvilke spil spillede I da I var små?
- Hvilke spil spiller I fortiden (inden for det seneste år)?
- Hvilke spil spiller voksne – spørg 5 voksne, som du kender.
Overfør listerne til emneskyer
- Sammenlign de tre forskellige emneskyer og diskuter forskellene.
Her kan I hente adgang til en sky (wordle): http://www.emu.dk/tema/gratisprogrammer/programmer/wordle_net.html