Hvilke pengespil – fordelt på køn?

Deler vi vores data om spiltyper op i køn (tabel 3.5), ser vi da også, at oddsspil og poker er klare topscorere blandt de drenge, der har spillet inden for den seneste måned: 47,9 pct. har spillet oddsspil, og 32,9 pct. har spillet poker. 21,1 pct. af drengene har prøvet skrabelod­der, 11,1 pct. tipning, og 8,5 pct. har prøvet Lotto.

Der er ikke nær så mange piger som drenge, der har spillet inden for den seneste måned. De piger, der har spillet, har især spillet på skrabelodder (59 pct.), mens Lotto kommer ind på en klar andenplads (18 pct.). Bingo/banko med pengepræmier og poker kommer ind på en delt tredjeplads med hver 9,8 pct.

Ser vi på, hvilke pengespil piger og drenge nogen­sinde har prøvet at spille, konstateres en del forskyd­ninger. Nu optræder skrabelodder som drengenes favo­ritspil (70,6 pct.). Og spilleautomater – der lå og rodede nede i midten af feltet blandt de drenge, der havde spil­let inden for den seneste måned – ryger op på anden­pladsen (46,3 pct.). oddsspil og poker, der var nummer to og tre, falder samtidig til en fjerde- og en femteplads (38,3 hhv. 29,1 pct.).

Også hos pigerne kan vi konstatere forskydninger. Nok fastholder skrabelodderne førerpositionen (82,4 pct.), men også her springer spilleautomaterne fra en midterposition til en andenplads (46,3 pct.). Bingo/banko fastholder tredjepladsen (24 pct.), mens Lotto rykker fra en andenplads til en fjerdeplads (23,4 pct.).

(…)

Hvilke unge er gamblere?

Hvis vi nærmere skal indkredse, hvilke danske unge, der har et problematisk forhold til pengespil, bliver vi nødt til at slå vores tre problemspilkategorier sammen, så vi har tilstrækkeligt med respondenter at fordele på for­skellige kriterier. I det følgende vil vi derfor ikke læn­gere skelne mellem kategorierne ludoman, problem­spiller og risikospiller – men udelukkende operere med vores fællesbetegnelse gambler. I stedet for at foku­sere på fordelingen mellem de forskellige gamblerkate­gorier vil vi fremhæve en række fællestræk ved de unge, der kan klassificeres som gamblere, ligesom vi vil fokusere på de forskelle og ligheder, som måtte være mellem disse unge og de øvrige unge i undersøgelsen.

7,5 pct. af de danske unge kan som bekendt klassifice­res som gamblere. Ikke alle unge har dog lige stor sand­synlighed for at udvikle sig til gamblere. Især er de un­ges køn afgørende for, hvor sandsynligt det er. Hele 11 pct. af drengene i undersøgelsen kan således siges at være gamblere – mod kun 3,8 pct. af pigerne. Hvis vi de­ler gamblerne op på køn, ser vi da også en massiv over­vægt af drenge. Mens drengene udgjorde 48 pct. af re­spondenterne i undersøgelsen, udgjorde de hele 74,3 pct. af gamblerne. Pigerne udgjorde 52 pct. af respon­denterne, men blot 25,7 pct. af gamblerne.

Der er således en massiv overvægt af drenge-gam­blere, hvilket måske ikke er så overraskende, eftersom der ligeledes er en massiv overvægt af drenge, der spil­ler. I forrige kapitel så vi, at 58,1 pct. af drengene mel­lem 12-17 år på et eller andet tidspunkt i deres liv havde spillet pengespil, mens det samme gjaldt for 43,7 pct. af pigerne. 11,2 pct. af drengene havde endvidere spillet inden for den seneste måned, mens det samme blot gjaldt 3,2 pct. af pigerne. Der ser altså ud til at være en betragtelig sammenhæng mellem pengespiladfærd og gambling. Da drenge spiller mest, bliver de oftest gam­blere.

(Kilde: Unge og gambling, Center for Ungdomsforskning, side 26, 39, 2008)