Spillerum.com er et undervisningssite opbygget ved hjælp af temaer. Teamerne som alle kredser om spil og spilafhængighed finder du beskrevet herunder. Alle temaer består af fagtekster, fagdidaktiske tekster og opgaver. Hvert tema består af 5 undertemaer, som du kan klikke på under hver temasøjle. Hvert undertema dækker over et enkelt undervisningsforløb, og er komplet med materialesamling og opgaver. God arbejdslyst!
Temaer
Spil - Få historien medDer har altid været spil mellem folk. Væddemål, terningekast og ludo. Terninge- og brætspil er blevet suppleret med spil på nettet, hvor du ikke sidder ansigt til ansigt med din modstander. Du sidder alene, og du er et enkelt klik fra gevinsten eller tabet. Vi spiller for fornøjelsens skyld, men også tit for pengenes skyld. Det sidste har måske taget overhånd. Måske har vi glemt fornøjelsen og evnen til at stoppe, inden det er for sent. Læs her om spillenes kulturhistorie. | SpillelandskabetDa dine forældre var børn, kendte de hverken til e-mails, Facebook eller apps til smartphone eller iPad. Du er født med fingrene på tasterne. Du er født i en mediekultur, hvor det mest naturlige er, at man om morgenen opdaterer sin Facebook profil og søger nyheder på sin iPad, imens familiens yngste på 4 år når 2-3 spil på sin Nintendo. Du er også født i en mediekultur, der frister dig med spil, konkurrencer og store præmier. Det sker i tv, og det sker på nettet. Et omfattende spillelandskab. Hvordan kan vi skelne mellem fristelserne og vores behov? Lad os kigge nærmere på spillelandskabet. | Gaming og gamblingAlle spil rummer et konkurrenceelement. Det er ligesom idéen med at spille. Når du vinder eller taber, skal der være en konsekvens. Glæden ved at spille kan erstattes af ønsket om at vinde – og frygten for at tabe. Det sker især når der er penge på spil. Så gamer vi ikke mere, men gambler. Og så er spilleglæden erstattet af helt andre faktorer, der kan fører til økonomisk ruin og social isolation. Hvor går grænsen mellem gamling og gambling? Vi ser nærmere på de forskellige spil. | Regler på spilVi spiller (og leger) alle fra en tidlig alder. Først for sjov, siden bliver det alvor. Så er der mange, der både bruger mere tid og flere penge, end de egentlig ønsker. De udvikler en afhængig for at spille, de bliver risikospillere, problemspillere og måske ludomaner. Selvom man skal være 18 år for at spille om penge, er der mange i din aldersgruppe (12-17 år), der allerede er risiko- og problemspillere. | Hvad kan vi gøre?Forebyggelse skal forhindre, at der sker ulykker, og at alvorlige sygdomme indtræffer. Det kan være en god idé for samfundet at forebygge for derved at spare på udgifter til behandling. Men er det samfundets ansvar at forebygge? Er det ikke dit og mit ansvar? Fra 2011 har staten besluttet at forebygge risikoen for, at man bliver afhængige af spil med risiko for økonomisk ruin og social isolation. Det sker gennem oplysning og debat. Men hvad kan du selv gøre? Få her gode tips til forebyggelse og giv din mening til kende. |